Gyveloptrækkerdag på Store Vrøj 15 September

Jette Reeh fra DOF Vestsjælland fik arrangeret landskabspleje og fugletur

af Niels Poul Dreyer

Naturpleje og fugle på Vrøj lørdag den 14. september kl. 9.00 – 15.00

En dag hvor vi kombinerede fugleturen med en indsats for at bekæmpe den invasive gyvel på Vrøj.

Deltagerne medbragte arbejdshandsker,  hakke og Store Vrøj stillede 3 rodoptrækker til rådighed  i 2 timer. Små gyvel blev oprykket med håndkraft.

Vi startede med morgenkaffe og velkomst, og så er der arbejde nogle timer. Ved frokosten blev der afholdt et lille foredrag om området og plejen af det, og så drog deltagerne ud på arealet.

Følgende deltog: Sigrid, Busser, Anni Demant, Leif Møller Jensen, Susanne Ladefoged, Niels Bisgaard Pedersen + 4 venner, Allan Sørensen, Peter Torp.  Line Reeh,  Bruno Madsen,  Niels Poul Dreyer, Jette Reeh

Det var en fantastisk indsats. Gyvelen er et stort problem for området idet den skyder kraftigt fra rod og frø efter tidligere rydning. Vi har endnu til gode at se at genvæksten aftager med tiden.
 
Nogle steder opstår der børnehaver med op til 100 planter omkring en tidligere gyvel. Alle disse skal trækkes op inden de bliver for store. Nogle steder opstår der nye kolonier væk fra de tidligere inficerende steder.
Gyvel vokser meget hurtigt fra et lille usyneligt skud til en 2 meter høj plante på et år. Desværre har vi overset 4 steder isoleret og der skal vi hente maskinehjælp til at fjerne dem inden de sætter frø til næste maj. Jeg har her i september set blomster på gyvel, det er helt uhørt.
 
Til næste år vil jeg dokumentere væksten med afmærkninger med foto for at finde ud af om der er et mønster i genvæksten og hvordan fjernelse af gyvel virker på længere sigt. Hvis vi ikke får styr på gyvel væksten på Store Vrøj vil de brede sig og flora på arealet vil forsvinde. En tur til fx Skagen vil være et pædagogisk kursus i hvor galt det kan gå. Klimaet er blevet varmere og planten stortrives på næringsfattinge, solbeskinnede arealer, især i år med rigelig nedbør. Vrøj har alene i sommer modtaget ca 300 mm regn. i 2024.
 
Jeg og Store Vrøj bestyrelse takker for den storslåede indsats og vil efterfølgende evaluere hvordan fremtidens gyveltræf skal indrettes også med bedre udstyr og timing.

 

Du vil måske også kunne lide