Gyvel - og Rynket Rose (rogusa) bekæmpelse for at sikre biodiversiteten på Store Vrøj
En film på ca. 20 minutter, som omhandler problemstillingen omkring invasive og uønskede arter på Store Vrøj. I en række år har specielt de to uønskede arter af planter, Gyvel og Rynket Rose (Rogusa) spredt sig ud over hele arealet. Tilgroningen har nogle steder på arealet været meget voldsom, og det var på høje tid at gøre noget ved det inden det er for sent.
På den baggrund har bestyrelsen for Poul Tholstrups Fond gennemført, som et led i et naturgenopretningsprojekt, rydning og bekæmpelse af den uønskede bevoksning. Det gør vi, fordi både rosen og gyvelplanten skygger for de sjældne blomster, der vokser på det tørre overdrev areal på Store Vrøj og Krageø. Ved Krageø har vi udvalgt et særligt område med mange blomster til at fjerne Rynket Rose for at undgå, at den breder sig på dette sted. Ellers holdes rosen nede ved slåning, inden planten sætter frø. Det er ikke økonomisk muligt at fjerne Rynket Rose helt fra området.
Målet er at fastholde den temporere naturtilstand (succession) for at sikre biodiversiteten. Kun få steder i Danmark tillades den naturlige dynamik i kystlandskabet. Det betyder, at de arter, som specialiserer sig på at vokse som successions planter, kun sjældent kan finde nye hjem, når deres voksesteder gror til. På den måde forsøger vi på Store Vrøj at give de sjældne blomster et fristed.